Kunsten at skrive et hint
Det er tirsdag eftermiddag. Vi er en lille gruppe, der er mødt op til tweetup på Statens Museum for Kunst. Med vores smartphones i hånden skal vi kigge på Malerier. Museumsinspektør Merete Sanderhoff, en af hovedkrafterne bag projektet hintme.dk, har arrangeret denne tweetup med fokus på bipersoner i kunsten #artbystanders.
Jeg er selv en del af udviklingsteamet, men deltager i dag ikke for at teste teknologi, interface og brugervenlighed, men snare for at mærke efter, hvordan det er at være aktivt deltagende som museumsgæst.
Introduktion
Her er en kort introduktion. Hintme.dk er et digitalt formidlingsprojekt, som Oncotype har udviklet i samarbejde med 9 danske museer, Det går i alt sin enkelhed ud på at man skriver små beskeder, hints til kunstværkerne. Projektet bruger den sociale platform Twitter, hvilket betyder at man kun kan skrive beskeder på op til 140 tegn. Alle hints eller tweets bliver suget ind på Hintme.dk, hvor de præsenteres under billeder af de enkelte kunstværker. Her kan alle læse beskederne uanset om de har en Twitter profil eller ej. Tanken er, at man deler hints til kunstværkerne, enten når man står lige foran dem, eller bare er online. Således kan der opstå dialog om værkerne på tværs af samlinger og museer. En tweetup er så et fysisk møde mellem Twitter brugere, hvor man twitter om et bestemt emne.
Skriveblokering
Vi går op i den gamle europæiske samling og langsomt spreder vi os ud i salene på jagt efter aktive malerier. I et af rummene hænger der et maleri med titlen “Kortspillere”. Det er malet af Gerard van Kuijl i 1600 tallet. I Hintme termer er det et aktivt værk, fordi det har fået tildelt et hashtag. Jeg lader mit blik gå på opdagelse i billedet for at finde bipersoner og trykker automatisk skrivefeltet frem på min mobil. Men så sker der noget jeg ikke havde forventet. Jeg går i stå og kan ikke rigtig komme op med et relevant hint. Stirrer mig blind på detaljerne i billedet, men det hjælper ikke. Jeg kigger lidt på, hvad de andre har skrevet af hints. Et hint leder mit blik mod de mange masker, der optræder i billedet og det går op for mig, at det ikke bare er et kortspil, men at der også foregår et maskespil. Kvinden i midten af billedet er måske ved at blive snydt. Retningen på personernes blikke skaber dramaet, hvem ser på hvem? Det vækker min interesse. Men stadig har jeg ikke rigtig noget at byde ind med selv. Jeg kan ikke komme i gang. Hvad skriver jeg på 140 tegn, der gør en forskel?
Sådan tror jeg mange brugere oplever det, når de opfordres til at bidrage. I de fleste forsøg med brugergenereret indhold, er der heller ikke nogen, der bidrager med noget medmindre de virkelig bliver motiverede til det i forbindelse med workshops og lignende. Og stadig er det svært at generer indhold der er meningsfyldt for andre. Men det er hvad Hintme forlanger af dig og jeg står netop foran maleriet og føler, at det er en svær udfordring. Min ide om hvordan jeg skal bidrage, gør det svært for det handler ikke om at gøre en forskel i det, jeg selv skriver, men om at gøre en forskel i dialogen med andre. Det er et spil, hvor flere stemmer blander sig mellem hinanden.
Jeg har en stemme
Det der gør, at jeg står her foran et maleri fra 1600 tallet og føler, at jeg skal bidrage med noget er først og fremmest fordi det er teknisk muligt i dette øjeblik at kommunikere simultant med andre mennesker i hele verden om netop dette maleri. Og konsekvensen er, at jeg pludselig har en stemme. En ligeværdig stemme blandt alle andre og derved kan give mig tilkende foran kunsten. Når det virker, er det jo det, de sociale medier og et projekt som Hintme kan. Du har pludselig en stemme og kan deltage i dialog med andre, hvor du ellers vil være ladt tilbage som en passiv anonym beskuer. I det øjeblik hvor jeg forvandler mig fra at være passiv til at være aktiv ændre mit forhold til værket sig. Det åbner sig op for mig med sine betydninger og fortællinger.
Hastighed og cirkulation
Jeg har stadig ikke fået skrevet et hint, og jo mere tiden går dets svære bliver det. Den hurtighed det kræver at udtrykke sig i nuet, som er kommunikationsgrundlaget for Twitter og flere andre sociale medier og således også for Hintme, fordrer en helt bestemt måde at se, tænke og skrive på. Det tvinger én til at komme med de hurtige betragtninger, kommentarer og henvisninger. Der er simpelthen ikke tid til reflektion, som er en langsom proces og der er heller ikke mere end 140 tegn at gøre godt med. Der skal reageres hurtigt, og nøler man for meget mister man momentum i kommunikationen, hvorfor flere da også tyer til at “retweete” andres beskeder for at holde tempo. Man fanges ind i en mekanisme af at holde cirkulationen i gang for cirkulationens egen skyld. I de komplicerede netværk af forbindelser der opstår, er det svært at kende sin modtager. Jeg sender beskeder op i “skyen” eller ud i den blå luft og håber på respons og i mellemtiden flyver et væld af andre små beskeder forbi, som ingen reel modtager har. Kommunikation kræver vel en afsender og en modtager? Men her er det et spil. Tager nogen tråden op, bider nogen på krogen eller bomber vi løs på hinanden med små fragmenter af information.
Er vi sombier?
Jeg vågner op fra min skriveblokering med hints der dukker frem på min mobil fra de andre deltagere. I dag er vi trods alt en lille gruppe, som skriver og modtager hinandens hints. Vi går rundt på museet og ligner en flok zombier med hovedet helt nede i vores smartphones. Jeg lægger mærke til de skulende blikke fra de andre besøgende på museet, og jeg kan høre kritikken; der er jo ingen der ser på malerierne, de er kun optaget af deres mobiltelefoner fremmedgjorte overfor kunsten og dem selv. Men sådan er det ikke at være med. De hints, der kommer ind, åbner faktisk mit syn på malerierne og mobilen bliver her brugt som et redskab til at åbne mit blik. Er det sådan, at man kun ser det, man har i sine egne tanker? I så fald gør de små hints en forskel.
Den ultimative biperson
Det sidste maleri jeg står foran er “Joakim og Annas gensyn uden for Jerusalems Gyldne Port” malet af Filippino Lippi 1497. #joakimoganna. Med mit blik skærpet på bipersoner, opdager jeg den ultimative biperson. Kvinden yderst til venstre i billedet kigger direkte på mig. Hun er biperson i yderste konsekvens, for hun bryder illusionen og kigger ud af billedet på beskueren. Hvad signalerer hun til mig? Hold op med at belure os, dette er et privat anliggende eller siger hun; Du skal kigge godt efter nu, for det her er et vigtigt øjeblik, som du selv er en del af… eller opfordrer hun mig faktisk til at deltage aktivt i billedets betydninger. Hun bryder illusionen og inddrager mig i billedet og det bliver mit bidrag til hintme.dk denne dag.
Hvad tilføjer Hintme til museumsoplevelsen?
Vi har i udviklingsprocessen af hintme.dk stillet os selv mange kritiske spørgsmål. Hvorfor skal vi besøgende absolut bidrage med noget? Og hvad skal de socialemedier og al den brugerinddragelse på museet? Jeg har netop i denne korte tekst undladt at diskuterer valg af teknologi, selvom der er flere problematikker forbundet med det. Bare det at vælge et socialt medie som Twitter har både sine fordele og ulemper og med tanke på at Twitter ikke rigtig er slået igennem i Danmark, som vi havde forventet, påvirker det jo muligheden for at deltage aktivt. Men det er jo teknologi, der kan ændres. Det der er vigtigere for mig er, at konceptet Hintme via teknologien fører ny mening til det at gå på museum og ændrer på måden museet som institution forholder sig til formidling på. Formidlingen ejes ikke mere kun af museet men åbner op for en flerstemmighed. Visionen er, at museumsgæsten oplever værket som det hænger på væggen uden nogen forstyrende formidling, men at man via et hashtag bliver forbundet til stemmerne bag værket. Og dette er ikke nødvendigvis begrænset til selve museumsbesøget, men forsætter udenfor museets mure. Et ekstra lag er således tilført oplevelsen, som støtter det at se på kunsten.
Ved at deltage i tweetup på Statens Museum for Kunst fik jeg udvidet mit blik og blev klogere på et par malerier og deres betydninger, og det at jeg bidrog til stemmerne bag værket og fik aktualiseret disse gamle mesterværker sammen med de andre deltager, har påvirket mig. Jeg er en del af de værker nu. Det giver mening at dele blikke og være aktiv foran kunstværkerne.